10. oktober 2024

|

Pressemeddelelse

B1909s daglige leder Michael E. Hansen fratræder sin stilling

De seneste måneders negative omtale har taget hårdt på alle i Boldklubben 1909. Derfor har daglige leder, Michael E. Hansen, valgt at fratræde sin stilling.

B1909s daglige leder Michael E. Hansen fratræder sin stilling
Af: B1909 | Foto: B1909

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
FRATRÆDEN
De seneste måneders udfordringer og den megen negative medieomtale har påvirket alle i hverdagens gøremål i B1909. Den har krævet mange ressourcer i forsøget på at genskabe en positiv stemning i klubben. Som bestyrelse har vi en pligt til at drage omsorg for et godt arbejdsmiljø for de ansatte. Samtidig skal vi leve op til vores forpligtelse over for kommune med at lære ungdomsmedlemmerne om dansk foreningskultur og gøre dem i stand til at kunne gebærde sig i og bidrage til vores samfund. Vores daglige leder, Michael E. Hansen, har i et stykke tid været helbredsmæssigt presset af situationen, hvorfor vi har aftalt en fratrædelsesordning med ham pr. 31. oktober 2024. Ansættelsen ophører med udgangen af februar 2025 efter ophør af lovligt opsigelsesvarsel. Han er fritstillet fra 1. november 2024. Michaels sidste arbejdsdag bliver den 22. oktober 2024, da han har noget afspadsering til gode. Hovedbestyrelsen siger Michael E. Hansen tak for hans store indsats i B1909, hvor han bl.a. var med til at sætte sit præg på klubhuset. Det er vores håb, at han nu får lejlighed til at restituere til gavn for ham og hans nærmeste.

Odense, den 9. oktober 2024

På bestyrelsens vegne

Henning Brandt Rasmussen

Sekretær

Galleri

Event Information