03. september 2024

|

Pressemeddelelse

Basun, trombone, trækbasun – kært instrument har mange navne: Dansk Basunfestival kommer til Odense

Ikke mindre en 80 basunister fra hele landet lægger vejen forbi Odense den 14. og 15. september, når Dansk Basunfestival afholdes. De får blandt andet selskab af verdensstjernerne Nils Landgren og Christian Lindberg.

Basun, trombone, trækbasun – kært instrument har mange navne: Dansk Basunfestival kommer til Odense
Af: Dansk Basunfestival | Foto: Mathias Jæger

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Festivalen afholdes for anden gang, hvor basunister fra hele landet i alle aldre og på alle niveauer mødes for at dele deres passion og nørde det skønne instrument – uanset om man er til klassisk eller rytmisk musik. På Dansk Basunfestival er der plads, uanset om man lige er begyndt at spille trækbasun, har haft det som hobby i kort eller lang til eller ønsker at gøre det til sin levevej.
”Hvis det var fodbold, ville de være som Messi og Ronaldo!”
Aktiviteterne bliver kyndigt vejledt af nogle af landet ypperste basunister – og altså også af de to basunstjerner. Nils Landgren og Christian Lindberg er begge fra Sverige. Den ene spiller mest jazz og den anden mest klassisk, men de er begge blandt de største i verden (Lindberg blev af ClassicFM udråbt som den mest betydningsfulde messingmusiker i det forrige århundrede). En ung deltager udbrød til sin far: ”Hvis det var fodbold, ville de være som Messi og Ronaldo!” Udover at dele ud af deres viden vil de selvfølgelig også give koncerter.
Et fællesskab for basunister
Dansk Basunfestival hører hjemme midt i landet på Fyn. Den blev stiftet af lokale basunister, som skabte mindre arrangementer for øens basunelever og amatører. Siden er organisationen vokset og afholder nu Basundage rundt om i landet og, som i år, landsdækkende festivaler. Som basunist i Danmark er man ofte alene på sit instrument i sit orkester eller sin musikskole. Derfor er vigtigt at samle alle, så de mærker, de er en del af et stort fællesskab som er lige så passionerede omkring deres instrument som dem selv. Ved at dele oplevelserne som Dansk Basunfestival tilbyder, spredes spilleglæde og dygtiggørelse ud til alle hjørner af landet.
Vi er enormt glade og stolte over, at så mange vil komme til Odense og dele denne weekend med os. Jeg tænker med glæde tilbage på sidste gang, hvor Alf på 7 år og solobasunisten fra DR-symfoniorkesteret spillede sammen. Det var virkelig stort for mig at være med til at sætte i stand, udtaler formand Andreas Clemmensen fra Ullerslev.
Og selvfølge skal alle også vise frem, hvad de har arbejdet på hele weekenden og medvirker til fem offentlige koncerter med bl.a. DR Big Band, Prof. Jesper Juul Windahl, Robert Holmsted fra Odense Symfoniorkester, basunklasserne fra alle tre konservatorier i Danmark, det største basunensemble i Odense nogensinde med alle deltagere, en række mindre ensembler og selvfølgelig: Nils Landgren og Christian Lindberg.
Koncerter:
  1. sept. kl. 20 i Svedborg Teater: Nils Landgren & DR Big Band
  2. sept. kl. 13 i ODEON, Odense: Solo & Uropførelse
  3. sept. kl. 18 i ODEON: DRs Basuner & Nils Landgren
  4. sept. kl. 13 i ODEON: Lindberg & Pöntinen
  5. sept. kl. 18 i ODEON: De Danske Basunister
Event Information