Skip to main content

Bison Brunch hos Ditlevsdal Bisonfarm

Tag til Bison Brunch i Morud og smag unikke bisonspecialiteter, kombineret med en guidet tur blandt Nordeuropas største bisonflok.

Af: Andreas Hjort | Foto: Ditlevsdal Bisonfarm

En anderledes brunchoplevelse venter på Ditlevsdal Bisonfarm søndag den 14. september.

Her kan man komme til Bison Brunch kl. 11.00 til 13.30, hvor menuen står på bisonspecialiteter, friskbagt brød og klassiske brunchfavoritter. Kaffe, te og juice er inkluderet i prisen.

Oplev bisonerne tæt på

Vil man starte dagen tidligere, kan man komme på en guidet tur kl. 10.00. Turen tager gæsterne med helt ud blandt farmens cirka 300 bisoner, der lever på de store, åbne marker. Det er en unik mulighed for at komme tæt på dyr, som ikke ses i samme antal mange andre steder i verden.

Bison Brunch koster 345 kroner for voksne og 155 kroner for børn mellem 3 og 10 år, mens børn under 3 år spiser gratis.

Den guidede tur kan tilkøbes for 95 kroner pr. voksen og 60 kroner pr. barn.

Arrangementet er populært, og der er ofte rift om pladserne, så skynd dig at booke din plads nu.