Skip to main content

Comedy Mod Cancer 2024

Nogle af landets bedste komikere optræder til Comedy Mod Cancer 2024 til fordel for kræftramte børn og unge.

Af: Comedy Mod Cancer | Foto: Unsplash
PRESSEMEDDELELSE

Kom med og få et godt grin til Comedy Mod Cancer 2024 i Odense – og støt børn og unge med kræft. Dygtige og anerkendte komikere optræder nemlig til marts i de tre største byer i landet for at støtte Børnecancerfonden.

Showet foregår den 3. marts i Musikhuset Århus, på Odense Teater den 10. marts og den 24. marts på Bremen Teater. Du kan blandt andre opleve Jacob Wilson, Jakob Svendsen, Phillip Devantier, Peter Werner, Henriette Thuesen, Anders Fjelsted, Thomas Hartmann og mange flere komikere.

Det er to unge komikere Stefan Wibling og Niclas Vingaard på 24 år fra bureauet B Entertained, der i samarbejde med anæstesisygeplejerske Kim Escher fra Rigshospitalet, som har skabt konceptshowet, hvor nogen af landets bedste komikere optræder til fordel for Børnecancerfonden.

Vi kender begge mennesker, der har haft kræft. Vi har set, hvad det gør ved mennesker, og at man som barn skal opleve det, er noget af det værst tænkelige. Heldigvis har vi redskaberne til at kunne hjælpe Børnecancerfonden med at støtte de kræftramte børn økonomisk, udtaler Niclas Vingaard, der står bag Comedy Mod Cancer.

Comedy Mod Cancer blev afholdt for første gang den 30. april i år på Bremen Teater i København, hvor der blev indsamlet mere end 130.000 kroner til Børnecancerfonden. Og det glæder Børnecancerfonden, at showet afholdes igen i år og udvides til yderligere to steder.

Mere end hver anden dag er der et nyt barn i Danmark, der diagnosticeres med kræft. Comedy Mod Cancer hjælper børn, der virkelig har brug for det. Tusind tak, udtaler direktør i Børnecancerfonden, Marianne Benzon Nielsen.

Komikerne optræder gratis og overskuddet går til Børnecancerfonden.

Du kan læse mere om showet i Odense her.

Pressefoto: B Entertained

Fakta:

Om Comedy Mod Cancer

Comedy Mod Cancer er et konceptshow af Niclas Vingaard, Stefan Wibling og Kim Escher. Showet er lavet for at kunne give folk en god oplevelse, samtidigt med at deres bidrag gør en forskel for nogen af de mest hårdt prøvede børn.

Det er 100% non profit arbejde og alt overskud gives til Børnecancerfonden.

Fakta om Børnecancerfonden

Hvert år diagnosticeres 200 nye børn og unge med kræft i Danmark. Børnecancerfonden arbejder udelukkende med børnekræft og har siden 1995 uddelt 500.000 mio. kr. Hovedparten af midlerne går til forskning og desuden til støtte af kræftsyge børn og deres familier bl.a. med psykologhjælp, rekreationsophold, legater samt oplysning om børnekræft.

Information
Dato 10/03/2024 19:00
Arrangør B Entertained & Børnecancerfonden
Adresse Odense Teater, Jernbanegade 21
Postnummer 5000
By Odense C
Pris 210