Skip to main content

Danmarks Underholdningsorkester hylder Shu-bi-dua!

Et af Danmarks mest folkekære bands bliver nu hyldet i hjertet af Odense. Danmarks Underholdningsorkester slutter deres hyldest-tur den 15. februar 2026, hvor de indtager ODEON. Det bliver en storslået koncert, hvor Shu-bi-duas største hits får ny symfonisk klang.

Af: BrandM Live | Foto: BrandM Live
PRESSEMEDDELELSE

Koncerten er en del af en landsdækkende tour, hvor orkestret hylder Shu-bi-dua – bandet, der med mere end seks millioner solgte albums er et af de bedst sælgende i Danmarkshistorien. Publikum i Odense kan glæde sig til en aften, hvor klassikere løftes af strygere, blæsere og orkestrets fulde symfoniske kraft.

Tre af de originale medlemmer – Michael Hardinger, Jørgen Thorup og Kim Daugaard – står sammen på scenen, flankeret af musikerne B-Joe Johansen, Flemming Olsen og Rasmus Schwenger. Sammen med Danmarks Underholdningsorkester udgør de “Shu-bi-dua 2.0”, som tager publikum med på en rejse gennem fem årtiers musikalske højdepunkter.

For mange mennesker er Shu-bi-dua selve lyden af Danmark. Deres sange synges rundt om Sankt Hans-bålet, i julestuerne og ved festbordene på tværs af generationer. Vi glæder os over at skabe en symfonisk klangbund for nogle af de mest elskede sange i dansk folkekultur, siger John Frandsen, administrerende direktør for Danmarks Underholdningsorkester.

Michael Hardinger glæder sig til oplevelsen:

Det har været et eventyr lige siden Bundesen og jeg indspillede ‘Fed Rock’ i 1973. Nu kulminerer det, når vi præsenterer de største hits bakket op af Danmarks Underholdningsorkester – det blir’ mit livs oplevelse.

ODEON danner rammen om den fynske koncert, hvor både lokale Shu-bi-dua-fans og nye generationer kan synge med på de udødelige klassikere.

Fakta:

Søndag den 15. februar 2026 i ODEON i Odense.

Billetsalget er i gang – find din billet her.