Skip to main content

Den Grimme Ælling – H. C. Andersen Festspillene

Traditionen tro er der festspil i Den Fynske Landsby. Oplev eventyret om “Den Grimme Ælling”, fortalt gennem skuespil, sang og dans. Det bliver forrygende!

Af: Josefine Lilja | Foto: LokalNyt Odense

Sidden 1965 er de traditionsrige H.C. Andersen Festspil blevet opført i Odense. I år er det eventyret om Den Grimme Ælling, du kan opleve på Den Fynske Landsbys amfiscene.

Den Grimme Ælling er blandt H.C. Andersens mest kendte og elskede eventyr. Fortællingen om ællingen, der udklækkes i en andedam, og må gå så grueligt meget igennem, inden den kan udfolde sine vinger som en smuk svane, er en sød fortælling for hele familien med en vigtig morale.

Praktisk info

Forestillingerne varer ca. fem kvarter og opføres udendørs, så i tilfælde af kraftig regn kan de blive aflyst.

Den Grimme Ælling har premiere den 19. juli og spiller frem til den 10. august. Læs mere og køb billetter her.

Billetter til festspillet giver også entré til Den Fynske Landsby fra kl. 14.30, så du har mulighed for at kombinere teaterforestillingen med et besøg i en af Odenses mest populære attraktioner.

Information
Dato 19/07/2024 16:00 - 19/07/2024
Arrangør Den Fynske Landsby
Adresse Sejerskovvej 20
Postnummer 5260
By Odense S
Pris Voksne: 150 kr. Børn: 80 kr.