Skip to main content

DEO inviterer til valgdebat i Odense

Hvordan skal Danmark og EU agere i en forandret verden? Mød dine folketingskandidater og deltag i debatten.

Af: DEO Debat | Foto: LokalNyt Odense
PRESSEMEDDELELSE

Vi skal til folketingsvalg i en tid, hvor kriserne står i kø: Ukraine, Grønland, USA, Gaza, Iran – listen er lang.

Ved sidste folketingsvalg fyldte EU relativt lidt i valgkampen. Klima, pension og psykiatri dominerede dagsordenen. Siden er krigen i Ukraine fortsat med uformindsket styrke, og Donald Trump er igen blevet præsident i USA. Den internationale orden, vi har kendt i årtier, er brudt sammen og udenrigs- og sikkerhedspolitik står nu helt centralt i valgkampen.

Spørgsmålet er, hvor langt Danmark skal gå i EU-samarbejdet for at ruste sig mod den geopolitiske storm. Gennem de seneste år er Danmark gået fra at være et lidt tøvende medlem på det sikkerhedspolitiske område til at være en af de største fortalere for oprustning – og for at gøre EU mere handlekraftigt på verdensscenen.

Arrangementet er gratis, men tilmelding nødvendig. Linket til tilmelding: Valgmøde: Danmark og EU i en usikker verden