Skip to main content

Fynske Bank Sportslørdag

Fynske Bank Sportslørdag er en sportsfestival for hele familien. Overvær prisuddelinger, optrædender og prøv selv forskellige sportsgrene.

Af: Nete Ploug | Foto: Pexels
Sportsoplevelser for alle 

Dagen i Odense Idrætspark byder på masser af sportsoplevelser. Få sved på panden ved f.eks. at prøve skøjteløb, banecykling, skydning, karate og mange andre sportsgrene. I hallerne vil der være en masse idrætsforeninger til stede, som vil være klar til at hjælpe dig. I løbet af dagen vil der være forskellige opvisninger, og du vil også få muligheden for at hilse på fynske sportsstjerner.

Kåringsshow – en hyldest til sportens verden

Både store stjerner, foreningslivet og frivillige hyldes på denne dag for deres indsats gennem året.

Til kåringsshowet uddeles der tre priser: Fynske Bank Kammeratskabsprisen, Årets Fund og Årets Sportsnavn.

Årets Fund tildeles til et ungt fynsk sportstalent, mens Årets Sportsnavn tildeles en fynsk sportsstjerne. Kammeratskabsprisen uddeles til en person, der gør noget særligt godt for sportsfællesskabet Du kan læse om kammeratskabsprisen og de nominerede her.

Kommunedysten og maskotdysten 

Maskotdysten er et populært indslag ved Sportslørdagen. Mange fynske maskotter dyster på dagen om at blive Årets Sejeste Maskot.

Kommunedysten er en årlig dyst mellem de medvirkende fynske kommuner. Hver kommune må stille med i alt fire deltagere, hvoraf kun én må være idrætsudøver – resten af holdet skal være politikere eller embedsmænd. Disciplinen, som der skal dystes i, er op til forrige års vinder at bestemme. Årets vinder kåres til aftenreceptionen.

Aftenreception 

Når vinderne af årets priser er blevet kåret, vil der være reception for de fynske sportsstjerner, frivillige ledere, sportsklubber og alle samarbejdspartnerne, der har hjulpet med at få Sportslørdagen på benene.
Til aftenreceptionen udddeles Årets Frivillige Leder og Den Fynske Idrærtsforeningspris.

Du kan læse endnu mere om arrangementet på Sportslørdagens hjemmeside eller følge med på deres facebookside.

Information
Dato 20/01/2024 13:00 - 20/01/2024 17:00
Arrangør Sportslørdag
Adresse Odense Idrætspark, Israels Plads 3
Postnummer 5000
By Odense
Pris Gratis