Skip to main content

Gratis inspirationsaften: Godt i gang med den (lille) vilde have

Den 13. september åbner Borgernes Hus dørene op til en gratis inspirationsaften. Her er den lille og vilde have i fokus. Lær om hvilke planter der tiltrækker flest insekter og sommerfugle, samt hvordan du kan skabe mere biodiversitet på din egen terrasse eller altan. I forbindelse med Odense Kommunes nominering til at blive Danmarks vildeste […]

Af: Daniel Svendsen | Foto:

Den 13. september åbner Borgernes Hus dørene op til en gratis inspirationsaften. Her er den lille og vilde have i fokus. Lær om hvilke planter der tiltrækker flest insekter og sommerfugle, samt hvordan du kan skabe mere biodiversitet på din egen terrasse eller altan.
I forbindelse med Odense Kommunes nominering til at blive Danmarks vildeste kommune, afholdes denne inspirationsaften. For udover kommunens arbejde for den vilde natur, kan vi hver især også gøre meget – selv i små haver.
Få gode råd og tips
Biodiversitetsrådgiver Ann Berit Frostholm fra Nature Works kommer og deler ud af sine bedste tips og tricks til, hvordan du kan være med til at skabe bedre biodiversitet. Inspirationsaftenen er til dig, der gerne vil skabe mere vildskab i din egen have, i kolonihaven, på et fællesareal eller i krukkerne på terrassen. Det er uanset, om du allerede er godt i gang eller slet ikke har fået taget hul på at gøre din have mere vild.
Med dig hjem af aftenen får du:
– Forslag til, hvilke naturelementer du kan arbejde med i den vilde (og lille) have
– En kalender for opgaver i den vilde have på forskellige tider af året
– En planteliste over arter, der er gode for insekter og sommerfugle
– Et biodiversitets-scorekort, så du kan gå hjem og tage en temperaturmåling på, hvad du allerede har i din have, som fungerer, og hvad du kan gøre for, at den bliver mere vild.
Ann Berit deler ud af sine guldkorn i ca. en time, og derefter er der mulighed for at stille spørgsmål.
Det er gratis at deltage i inspirationsaftenen, men tilmelding er nødvendig. Tilmeld dig her.
Hvis du ikke kan nå med til denne aften på Borgernes Hus, afholdes arrangementet også den 16. september på Skt. Hans Skole. Tilmeld dig her.
Du kan læse mere om Odense Kommunes arbejde med at få en mere vild natur her.

Information
Dato 13/09/2022 - 13/09/2022
Arrangør Borgernes Hus
Adresse Borgernes Hus
Postnummer Ukendt
By Ukendt