Skip to main content

Gratis inspirationsaften: Godt i gang med den (lille) vilde have

Den 16. september åbner Skt. Hans Skole dørene op til en gratis inspirationsaften, hvor den lille og vilde have er i fokus. Lær om hvilke planter der tiltrækker flest insekter og sommerfugle, samt hvordan du kan hjælpe biodiversiteten på din egen terrasse eller altan.   I forbindelse med Odense Kommunes nominering til at blive Danmarks vildeste […]

Af: Daniel Svendsen | Foto:

Den 16. september åbner Skt. Hans Skole dørene op til en gratis inspirationsaften, hvor den lille og vilde have er i fokus. Lær om hvilke planter der tiltrækker flest insekter og sommerfugle, samt hvordan du kan hjælpe biodiversiteten på din egen terrasse eller altan.  
I forbindelse med Odense Kommunes nominering til at blive Danmarks vildeste kommune, afholdes denne inspirationsaften. For udover det arbejde kommunen gør for den vilde natur, kan vi hver især også gøre meget – også selvom vores haver er små.  
Få gode råd og tips
Biodiversitetsrådgiver Ann Berit Frostholm fra Nature Works kommer og deler ud af sine bedste tips og tricks til, hvordan du kan være med til at give naturen bedre betingelser. Inspirationsaftenen er til dig, der gerne vil skabe mere vildskab i din egen have, i kolonihaven, på et fællesareal eller i krukkerne på terrassen – uanset om du allerede er godt i gang eller slet ikke har fået taget hul på at gøre din have mere vild. 
Med dig hjem af aftenen får du:
   – Forslag til, hvilke naturelementer du kan arbejde med i den vilde (og lille) have
   – En kalender for opgaver i den vilde have på forskellige tider af året
   – En planteliste over arter, der er gode for insekter og sommerfugle
   – Et biodiversitets-scorekort, så du kan gå hjem og tage en temperaturmåling på, hvad du allerede har i din have, som fungerer, og hvad du kan gøre for, at den bliver mere vild. 
Ann Berit deler ud af sine guldkorn i ca. en time, og derefter er der mulighed for at stille spørgsmål. 
Det er gratis at deltage i inspirationsaftenen, men tilmelding er nødvendig. Tilmeld dig her. 
Du kan læse mere om Odense Kommunes arbejde med at få en mere vild natur her. 

Information
Dato:
16/09/2022 - 16/09/2022
Arrangør:Ukendt
Adresse:Ukendt
Postnummer:Ukendt
By:Ukendt