Skip to main content

Hyldestkoncert til Bob Marley og musikken

Reggae, kærlighed og fællesskab! Legenden Bob Marley hyldes i Odense den 22. februar 2026 med fire af Danmarks stærkeste stemmer: Erann DD, Barbara Moleko, Cisilia og Wafande og et liveband.

Af: BrandM Live | Foto: BrandM Live
Pressemeddelelse

I anledning af Bob Marleys 80-års fødselsdag og 50-året for udgivelsen af det ikoniske album Rastaman Vibration er der arrangeret en hyldest tour som besøger 10 danske spillesteder i februar og marts 2026.

En fejring af Bob Marley

Koncerten samler fire markante danske kunstnere, Erann DD, Barbara Moleko, Cisilia og Wafande, som alle med egne stilarter og stærke stemmer træder op for at tolke nogle af Bob Marleys mest elskede sange. Bag dem står et håndplukket liveband med musikere, der kender reggaerytmens puls og kan formidle den i en fuldendt liveoplevelse.

Det bliver ikke kun en aften med genhør af numre som No Woman, No CryRedemption SongIs This LoveThree Little Birds og One Love. Det handler også om at bringe budskabet om håb, frihed og fællesskab ind i nutiden. Publikum bliver inviteret med på en musikalsk rejse, hvor ord og toner fra reggae-ikonens univers spiller sammen med dansk nærvær og varme.

Det bliver en koncert fyldt med håb, reggae-vibes, smukke stemmer og stærke tekster.
En aften der binder os mennesker sammen med musikken på tværs af generationer og baggrunde.
En aften hvor Bob Marleys ideologi om respekt, kærlighed og liv bliver hyldet.  Og måske er det netop lige nu vi alle har brug for lidt reggae-kærlighed , her midt i den aktuelle verdenssituation.