Skip to main content

Jazz i Danmark 100 år med Kresten Osgood

Jazzens 100 år i Danmark fejres i Odense med en særlig artist talk med trommeslager, komponist og jazzformidler Kresten Osgood på Musikbiblioteket.

Af: Nete Hjort Ploug | Foto: Canva

Jazzens 100 år i Danmark bliver sat under lup på Musikbiblioteket den 16. april, hvor man skal glæde sig til en levende samtale om jazzens historie, udvikling og betydning i dag.

Kresten Osgood vil tage publikum med fra jazzens første spæde skridt i Danmark til nutidens eksperimenterende scene. Med sin karakteristiske energi og store indsigt vil han stille spørgsmål som: Hvad er jazz i dag? Hvad kan vi bruge den til? Og hvad kan vi lære af den?

Kombinér med koncert på Frølageret

Aftenen kan desuden kombineres med en koncert på Frølageret, hvor Kresten Osgood Kvintet går på scenen. Kvintetten består af Kresten Osgood på trommer, Erik Kimestad på trompet, Mads Egetoft på tenorsaxofon, Jeppe Zeeberg på klaver og Matthias Petri på bas.

Billetter til foredraget koster 120 kroner. Det samme gælder koncerten, mens en kombibillet til begge arrangementer koster 200 kroner.

Information
Dato 16/04/2026 17:00 - 16/04/2026 18:00
Arrangør Musikbiblioteket
Adresse Østre Stationsvej 15, st.
Postnummer 5000
By Odense C
Pris 120 kr. - 200 kr.