Skip to main content

Lederhjulet i bevægelse: Få overblik og retning i dit lederskab

Signe Winther inviterer til LederLand event d. 5. marts, der denne gang handler om lederhjulet som refleksionsværktøj.

Af: Nina Burmester | Foto: Signe Winther

Den 5. marts afholder ledelseskonsulent Signe Winther årets første LederLand arrangement. LederLand er et samtalerum i skoven, hvor du sammen med en lille gruppe af nysgerrige ledere får nye perspektiver, sparring og en pause fra hverdagens travlhed. Det er en mulighed for at få tid og ro til at gå på opdagelse i ledelseskunsten.

Arrangementet d. 5. marts vil handle om lederhjulet, som er et redskab, der kan give dig bedre overblik og retning i dit lederskab. Signe Winther skriver om arrangementet:

Lederhjulet er et refleksionsværktøj, der giver dig overblik over 12 centrale discipliner i lederskabet – fra strategi og kommunikation til trivsel og teamudvikling. Vi bruger hjulet som afsæt for dialog om, hvor du står stærkt, og hvor du med fordel kan justere. Du får mulighed for at spejle dig i andres erfaringer og gå hjem med ny indsigt og konkrete pejlemærker for din udvikling som leder.

Du kan læse mere om alle Signe Winthers lederarrangementer og tilmelde dig her.

Information
Dato 05/03/2026 16:30 - 05/03/2026 19:00
Arrangør Signe Winther
Adresse Det Grønne Mødelokale
Postnummer 5210
By Odense
Pris 550 kr.