Skip to main content

Middag og foredrag med Michelle Hviid på Ditlevsdal Bisonfarm

Ditlevsdal Bisonfarm inviterer til en særlig aften med både indsigt og smag, når Michelle Hviid gæster restauranten med sit foredrag “Lev Livet Modigt”.

Af: Nete Hjort Ploug | Foto: Ditlevsdal Bisonfarm

Endnu engang afholder Ditlevsdal Bisonfarm Middag med Mening. Denne gang gæster Michelle Hviid restauranten med foredraget Lev Livet Modigt. Kendt for sin ærlige og energifyldte formidling, deler Michelle Hviid sin livsrejse fra store triumfer til livets svære stunder med en styrke og nærvær, der inspirerer til at leve livet med mod.

Gæster kan se frem til en aften fyldt med latter, refleksion og rørende fortællinger, der sætter tankerne i gang. Efter foredraget byder Ditlevsdals kokke på en tapasinspireret buffet med sæsonens råvarer og naturligvis flere af stedets populære bisonspecialiteter.

Arrangementet henvender sig til alle uanset alder og livssituation og lover en oplevelse, der både mætter krop og sjæl.

Program:
  • Kl. 17.00: Ankomst og åben bar (bemærk: unummererede pladser)
  • Kl. 17.30: Foredrag med Michelle Hviid
  • Kl. 19.00: Tapasinspireret buffet
  • Kl. 22.00: Tak for i aften

Tilmelding:
Send en mail til restaurant@ditlevsdal.dk eller benyt tilmeldingsformularen på hjemmesiden.

OBS: En del af arrangementet foregår på 1. sal, og det er derfor nødvendigt, at alle deltagere kan benytte trapper.