Skip to main content

Odense Pride

For fjerde gang kan du støtte og fejre mangfoldigheden i Odense. I år afholdes Odense Pride den 18. maj i Kongens Have.

Af: Nete Hjort Ploug | Foto: Unsplash

Glæd dig til god stemning og glade mennesker, der alle samles for at hylde queerhed og bekæmpe diskrimination i Odense. 

I Kongens Have vil der være boder, kunstnere, taler og musik. Naturligvis vil der også være parade, hvor alle går i samlet flok gennem byen.

Formålet med Odense Pride er at skabe synlighed om og deltage i den internationale kamp imod diskrimination og mod en verden med lighed for alle uanset kønsudtryk, religion, hudfarve og seksualitet. 

Odense Pride løber af stablen den 18. maj fra klokken 12 til 18.
Følg med på Odense Prides begivenhed på Facebook, hvor der løbende bliver lagt informationer om arrangementet op.