Skip to main content

Odense Street Food Festival

I juni var Mad & Marked senest forbi Odense med deres street food festival. Der var det Munke Mose, der lagde græs til den smagfulde festival, men denne gang er det på en ny placering. Den 15.-18. september bliver Odense Street Food Festival nemlig afholdt på Odense Havn. Festivalen afvikles i samarbejde med GoBoats, som […]

Af: Daniel Svendsen | Foto:

I juni var Mad & Marked senest forbi Odense med deres street food festival. Der var det Munke Mose, der lagde græs til den smagfulde festival, men denne gang er det på en ny placering. Den 15.-18. september bliver Odense Street Food Festival nemlig afholdt på Odense Havn. Festivalen afvikles i samarbejde med GoBoats, som holder til på Tysklandskaj, hvor festivalen også skal afvikles.
Kajen bliver forvandlet til en kulinarisk drøm med masser af siddepladser. En række forskellige stadeholdere tænder op for gryderne og sælger alverdens spændende mad – blandt andet mexicansk, thailandsk og arabisk.
GoBoats giver dig i forbindelse med festivalen mulighed for at få en gratis tur i en af deres både. Her kommer du ud og sejle rundt i havnen med en kaptajn, og det sker efter først-til-mølle-princippet. Du kan komme en tur ud på vandet fredag kl. 16-18, lørdag kl. 12-14 og søndag kl. 12-14.
Der bliver altså rig mulighed for at smage på en masse lækker mad, og få en dejlig tur på vandet til Odense Food Festival.
Alle stadeholdere er endnu ikke på plads, men indtil videre tæller listen følgende:
Trofi (græsk)
Trofi (danske)
Vex Mex (vegansk, mexicansk)
Mamati (arabisk)
Fisk og Fritter (fish’n’chips)
Kao Thai (thai)
Kingston Cantina (caribisk)
Original Pita (rulle)
Ma Teo (pizza)
Kaffesøster (kaffe, te og kage)
Mikropolis (drinks)

Information
Dato 15/09/2022 - 18/09/2022
Arrangør Odense Havn
Adresse Odense Havn
Postnummer Ukendt
By Ukendt