Skip to main content

På vandring i de fynske naturperler med Brenderup Højskole

Tag med på tur ud i Fyns smukke og varierede natur med både hede, skov, bakker og dale samt masser af hav. Brenderup Højskole inviterer til vandring d. 14. – 20. maj. Få en bid af højskolelivets livgivende fællesskab og oplev naturen som aldrig før til et syv-dages vandreophold på Brenderup Højskole. Programmet byder på […]

Af: Daniel Svendsen | Foto:

Tag med på tur ud i Fyns smukke og varierede natur med både hede, skov, bakker og dale samt masser af hav. Brenderup Højskole inviterer til vandring d. 14. – 20. maj.
Få en bid af højskolelivets livgivende fællesskab og oplev naturen som aldrig før til et syv-dages vandreophold på Brenderup Højskole. Programmet byder på fem skønne ruter forskellige steder på Fyn, så I får mulighed for at nyde alle øens fantastiske landskaber i fulde drag.
Vandreturene spænder mellem 8-16 km, og undervejs vil der være lækker frokost, som I vil indtage i det fri. Glæd jer til at besøge Frøbjerg Bavnehøj og det kuperede område ved Vissenbjerg og Tommerup, Enebæroddes hedeområde, Nordvestfyns hyggelige omgivelser, det flotte område langs Lillebælt, Fønsskov og naturligvis også de fynske Alper, Svanninge Bakker.
Prisen for deltagelse er 4995 kroner for overnatning på dobbeltværelse og 5495 kroner for et enkeltværelse.
Læs meget mere om arrangementet på Brenderup Højskoles hjemmeside.

Information
Dato:
14/05/2023 - 20/05/2023
Arrangør:Brenderup Højskole
Adresse:Brenderup Højskole
Postnummer:Ukendt
By:Ukendt