Skip to main content

Torsdagskoncert med Niels Skousen og Knægt

I løbet af juli måned afholdes tre gratis koncerter på Amfiscenen ved Brandts Klædefabrik. Denne torsdag kan du opleve Niels Skousen og Knægt.

Af: Josefine Lilja | Foto: LokalNyt Odense

Torsdag den 18. juli kan du opleve Niels Skousen og Knægt, når de spiller koncert på Amfiscenen ved Brandts. Koncerten starter kl. 19.30 og er ganske gratis.

Niels Skousen

Niels Skousen er lidt af et multitalent, med en lang karriere som både musiker, skribent, guitarist, komponist, skuespiller og poet.

Niels Skousen giver gennem poetiske tekster et indblik i eget liv, i menneskelige relationer, politiske forhold og meget andet. Historiefortællingen underbygges af simple og fængende melodier.

Ved Odense Live Prisen 2024 i år blev Niels Skousen desuden hædret med æresprisen for sin imponerende karriere.

Knægt

Torsdagskoncertens andet navn, Knægt, er også prisvinder ved Odense Live Prisen 2024. Her vandt han prisen for årets talent.

Og talent, det har Knægt, med det borgerlige navn Malte Nordtorp, i den grad.

Knægts musik inviterer dig ind i et fint, skævt og til tider komisk lyrisk univers, underbygget af en blanding af fine guitarmelodier og mere “alvorlige” instrumenteringer.

Der er lagt op til en fantastisk sommeraften under åben himmel. Tag kæreste og venner under armen og oplev en fantastisk musikaften på Amfiscenen ved Brandts.

Læs mere om torsdagskoncerterne her.

Torsdagskoncerterne arrangeres af Kulturmaskinen og afvikles i samarbejde med Studenterhus Odense & Café Biografen med støtte fra Albani.

Information
Dato 18/07/2024 19:30 - 18/07/2024 23:00
Arrangør Kulturmaskinen
Adresse Amfiscenen v/ Brandts Klædefabrik
Postnummer Ukendt
By Ukendt
Pris Gratis