23. april 2024

Beierholm er igen i top 5 over DKs bedste arbejdspladser

Revisions- og rådgivningsvirksomheden Beierholm er i år blandt landets bedste arbejdspladser. Dette skyldes bl.a. flere tiltag de har indført.

Beierholm er igen i top 5 over DKs bedste arbejdspladser
Af: Andreas Hjort | Foto: Unsplash

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Den 18. april blev vinderne af Danmarks bedste arbejdspladser annonceret ved det årlige awardshow arrangeret af Great Place to Work Institute. Beierholm, en Revisions- og rådgivningsvirksomhed, lå igen i år blandt toppen, da de sikrede sig fjerdepladsen for den bedste danske arbejdsplads med over 500 medarbejdere. Virksomheden blev ligeledes nomineret til prisen som Danmarks bedste arbejdsplads for unge under 25 år, en pris som Beierholm har vundet to gange før. 12. år i streg Dette markerer Beierholms 12. år i streg i top-5 blandt landets bedste arbejdspladser. Denne præstation vidner om Beierholms vedvarende engagement i at fremme medarbejdertrivsel, et værktøj der er afgørende for virksomhedens interne arbejde med at skabe de bedste rammer for deres cirka 1900 ansatte. Arbejdet med medarbejdertrivsel har ført til udviklingen af et work-life-balance koncept, de har kaldt "Et liv i balance". Dette koncept omfatter en række konkrete initiativer inden for arbejdstid, ferie og frihed, barsel, hybridarbejde og seniorer - herunder implementeringen af fire årlige "balancesamtaler" mellem medarbejder og leder, for at sikre at arbejdsrammerne tilpasses individuelle behov i takt med ændringer.
Event Information