Vores eventkonsulenter har 1,20 kr. med i rabat pr liter brændstof, derudover har vi goodiebags med til de første 50 kunder, så der er mange gode grunde til at møde frem og få tanket bilen, fortæller Katrine Møller-Juul Sørensen, Salgs- og marketingskoordinator hos Go’on.
Go’ons eventkonsulenter har også gratis merchandise, vand, kaffe og ikke mindst brunsviger med til bilisterne.
Stort lokalt dansk selskab
Go’on er et forholdsvist ungt firma i branchen, men siden starten i år 2009 er det gået stærkt for det 100% danske brændstofselskab, der i dag har 193 stationer i Danmark. Dermed er Go’on det selskab med tredje flest tankstationer i Danmark.
75% af stationerne ligger i byer med under 2.500 indbyggere, og det har været en bevidst strategi fra Go’ons side.
Vi er primært rykket ind i de områder af Danmark, hvor de multinationale selskaber er flygtet fra. Der har vi fundet et marked, og det har vist sig, at borgerne i de mindre byer er langt mere loyale over for deres lokale tank, end vi oplever i de større byer. Vi ser det som en vigtig mission at udvikle de mindre samfund, og det gøres blandt andet ved at fastholde eller skabe erhverv i lokalsamfundet, forklarer Katrine Møller-Juul Sørensen.
