Med inspiration fra Keukenhof havde vi en idé om, at vi måtte kunne lave en blomsterfestival i Odense. Dengang lå 80 procent af Danmarks gartnerier jo på Fyn, så det var helt oplagt at placere en blomsterfestival i Odense, siger Linda Hansen, der var med i snakken og siden var leder af blomsterfestivalens sekretariat til og med 2013.
Tanken var, at vi ønskede at vise, hvad danske gartnerier kan og på den måde være med til at give dem et godt image, ligesom vi gerne ville give et rygstød til gartneriuddannelsen, siger hun.Siden indførte man et årligt tema for blomsterfestivalen, ligesom festivalen indtog større dele af bymidten og støt og roligt udviklede sig. Ind under H.C. Andersens hat Da H.C. Andersens 200-års fødselsdag blev fejret i 2005, var digterens fødselsdag også temaet for blomsterfestivalen. Sløjfen på den historie blev bundet i 2020, hvor Odense Blomsterfestival blev en del af H.C. Andersen Festivals. Målet var at udvikle blomsterfestivalen og få de to festivaler til at smelte endnu mere sammen. Allerede nu sætter H.C. Andersen Festivals sit aftryk på blomsterfestivalen ved at have kulturaktiviteter allerede fra torsdag i uge 33, og med tiden er det også tanken, at så mange blomster som muligt skal pryde byen under by-kulturfestivalen i uge 34. Et væsentligt element i at udvikle blomsterfestivalen er, at man har forsøgt at brede blomsterbegrebet endnu mere ud, for også at tale til et bredere publikum.
Vi forsøger hele tiden at tiltrække et større og yngre publikum, men gør også meget ud af at spørge vores publikum, hvad de vil have mere af. Ikke overraskende vil de gerne have flere blomster og flere farver, men de vil også gerne have mere biodiversitet og er nysgerrige på alt i relation til blomster. Det er årets tema, ’Det skønne, det kunstige, det vilde’, et godt bevis på. Temaet er aktuelt i en tid med AI og det kunstige element, og det kobler festivalen så sammen med det ægte – og dermed skaber vi noget nyt for gæsterne, siger Anne Ammitzbøll Rasmussen.Læs meget mere om årets blomsterfestivalprogram på www.blomsterfestival.dk/program. For yderligere oplysninger, kontakt: Anne Ammitzbøll Rasmussen, projektchef, Odense Blomsterfestival, T 3063 5950
