Jeg fornemmer et behov i tiden for, at børn kan fordybe sig og mærke nærvær og fællesskab omkring sig. Det vil jeg gerne styrke dem i - ligesom jeg gerne vil styrke dem i følelsen af at være forbundet med verden omkring sig så som naturen, kulturen og samfundet, siger børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen.Den nye strategi blev vedtaget på Børn- og Ungeudvalgsmødet den 14. maj. Forud er gået en lang inddragelsesproces med elevråd, medarbejdere og andre af Odenses aktører, der beskæftiger sig med byens børn i fritiden. Blandt andet mødtes 135 personer til en fælles samtale om børn og unges dannelse i efteråret 2023 - det blev til hele 350 inputs til det videre arbejde med at afgøre, hvad der skulle lægges vægt på. En strategi gør i sig selv ikke nogen forskel. Derfor er det afgørende for Børn- og Ungeudvalget, at der medfølger en plan for, hvordan intentionerne i dannelsesstrategien omsættes til reelle handlinger i børnenes hverdag.
Det sker for eksempel når fællessangens kraft slippes fri, når lyden og farverne af løvfald fascinerer, når et kunstværk vækker følelser til live, når sveden pibler frem på panden i håndboldhallen og når en flok 1. klasser prøver at forklare, hvad en god ven er. Det ønsker vi at give Odenses børn endnu bedre mulighed for at opleve, siger børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen.Handlingsplanen forventes at blive vedtaget i juni. Læs Dannelsesstrategi 2024 her.
