Jeg er enormt glad for, at vi nu for alvor har sat gang i fremtidssikringen af tandplejen. For det handler ikke kun om at få unge til at gå til tandlægen. Det handler om mere end huller, hvide tænder og lyserødt tandkød. Det handler også om lighed i sundhed og forebyggelse af alvorlige sygdomme ved at sikre gode tandvaner, som rækker langt ind i voksenlivet, siger sundhedsrådmand Tommy Hummelmose.De i alt 62,1 millioner kroner, der skal bruges på udvidelse, renovering og modernisering er resultatet af Odense Byråds budgetforlig i 2024, hvor 43,5 millioner kroner blev sat af til området. Dertil kommer 18,6 millioner kroner fra Indenrigs - og Sundhedsministeriets landsdækkende pulje til formålet.
Oversigt over nye klinikrum:
- Højmeskolen går fra 6 til 10 klinikrum
- Hunderupskolen går fra 6 til 9 klinikrum
- Rosengårdskolen går fra 6 til 7 klinikrum
- Søhusskolen går fra 4 til 5 klinikrum
- Paarup Skole går fra 6 til 7 klinikrum
- Sct. Hans Skole går fra 4 til 5 klinikrum
