Skip to main content
6. maj 2026

BørnefestiBAL 2026: barndommens lege vender tilbage

Når BørnefestiBAL vender tilbage i 2026, bliver det med et legende univers fyldt med de klassiske lege, som mange forældre selv husker fra deres barndom.

Af: BørnefestiBAL | Foto: BørnefestiBAL
PRESSEMEDDELELSE

Festivalen – der ofte kaldes børnenes egen Roskilde Festival – har de seneste år samlet tusindvis af børn og voksne til en dag med musik, fællesskab og masser af analog leg. Bag BørnefestiBAL står musikeren og entreprenøren Kalle B, der endnu engang inviterer til en festival, hvor fantasien og legen får lov til at fylde.

Jeg elsker alt ved BørnefestiBAL – lyden af børn, der skriger af grin, forældre der giver op og danser med, og den der helt særlige energi, når en hel plads fyldes af fantasi. Mit mål er ret enkelt: Jeg vil skabe så meget god energi, at børnene går hjem med et kulturminde for livet. Så hvis ungerne hopper, synger og falder i søvn på vejen hjem med glimmer i håret og historier på læben – så ved jeg, at vi har gjort det rigtigt, siger Kalle B.

Leg som dengang mor og far var børn

Ud over koncerter med populære børnestjerner lægger festivalen stor vægt på de klassiske lege, som i år får en central plads på pladsen. Her kan børn og forældre blandt andet dyste i dåsekast, fiske i fiskedammen, lave armbånd i perleteltet eller kaste sig ud i stopdans sammen med hundredevis af andre børn. Der bliver også arrangeret en stor fællesleg med klassikeren Bjørnen sover, hvor hele pladsen leger med. Tanken er enkel: Børn skal lege – og forældrene må gerne lege med.

Paw Patrol, Arne Alligator og Kreabix

Musikken spiller naturligvis også en stor rolle på BørnefestiBAL. Allerede nu er flere populære navne på programmet. Paw Patrol sørger for musik og sjov for de mindste, Arne Alligator bringer scenemagi, og Emma fra Kreabix på Ramasjang åbner sit kreative værksted, hvor børn sammen med hende bygger fantasifulde ting af genbrugsmaterialer. Der kommer også en vaskeægte tryllekunstner!

Et stort skærmfrit legeunivers

Ud over koncerter og klassiske lege kan børnene blandt andet opleve:

  • kæmpe hoppeborge
  • dåsekast
  • fiskedam
  • perletelt
  • bygge- og kreativtelt
  • tegne- og læsetelt med tegnekonkurrence
  • fodbolddart
  • optrædener fra lokale danseskoler

Flere aktiviteter og artister offentliggøres løbende.

Datoer og steder – BørnefestiBAL 2026

Fredag 5. juni – Odense, Munke Mose