Skip to main content
11. januar 2024

Brenderup Højskole har vundet Klimastafetten 2023

For syvende gang har Middelfart Kommune overrakt Klimastafetten til en virksomhed, et projekt/forening og en klimafighter, der har lagt en særlig indsats for bæredygtigheden i det forgangne år.

Af: Marie Daugbjerg | Foto: Brenderup Højskole

Brenderup Højskole kalder sig for ”Danmarks bæredygtige højskole på Fyn”, og med både deres fag og levevis haft de udvist et stort fokus på bæredygtighed, økologi og klima.

Det er nu blevet belønnet af selveste Middelfart Kommune, der netop har uddelt deres årlig Klimastafetter. Brenderup Højskole er blevet udvalgt til Klimastafetten 2023 under kategorien projekt/forening.

Klimastafetten uddeles til aktører, som inspirerer med deres bæredygtige arbejde og fokus på klimaet. Formålet er at skabe opmærksomhed på klimavenlige tiltag i kommunen, og på hvad man som både virksomhed, enkeltperson og forening kan gøre for at hjælpe den rette udvikling på vej.

Læs mere om Brenderup Højskole og deres bæredygtige tiltag på brenderuphojskole.com.