Skip to main content
10. marts 2023

Dagens tip fra Edison: Derfor stiger din elregning pludseligt

Her kommer Edison med nogle af de typiske grunde til, at din elregning kan stige brat. Du får samtidig gode råd til, hvordan du undgår de pludselige stigninger.

Af: Rikke Hansen | Foto:

ANNONCØRBETALT INDHOLD

Har du oplevet, at din elregning er steget meget pludseligt, men du kan ikke forstå hvorfor? Så kommer Edison her med nogle af de typiske grunde til, at en elregning brat kan stige. Du får samtidig gode råd til, hvordan du undgår de pludselige stigninger.

El kan være kompliceret, og hvis man ikke selv tager den store interesse for det, kan det godt være svært at overskue og ikke mindst gennemskue. Men der er nogle simple ting, du kan holde øje med for at forstå – og måske undgå – at din elregning stiger lige pludseligt.

Der er flere ting, der kan få din elregning til at stige pludseligt. Udover ting som priserne på olie, gas og kul, vejret, EU politik og efterspørgslen på CO2 kvoter, er der nogle meget konkrete ting i dit hjem, der kan gøre, at din elregning pludseligt vokser.

Akvariet er en strømsluger

Hvis du erhverver dig et akvarie, stiger dig forbrug af kWh kraftigt. Det skyldes, at pumpen i akvariet bruger strøm, og da den kører 24 timer i døgnet, sluger den en stor mængde strøm. Så hvis du gerne vil spare på dit strømforbrug, kan der være både strøm og penge at spare ved at skaffe dig af med akvariet.

Gulvvarmen koster

Hvis du har gulvvarme i dit hjem, kan det typisk også få elregningen til at vokse pludseligt. Gulvvarme kører ofte på strøm, så hvis du har haft den slukket om sommeren, og tænder den til de kolde måneder, vil det skabe et spring i elregningen. Så hvis du vil spare på din elregning, er det en rigtig god ide at skrue ned for gulvvarmen, når du ikke er hjemme.

Den gamle elradiator er en af de største syndere

Hvis du har en ældre elopvarmet radiator i hjemmet, kan den være en stor elsynder. Så når vinteren kommer, og du skruer op for den, vil din elregning helt naturligt stige kraftigt.

Hos Edison havde de en ældre kvinde som kunde, der netop oplevede dette. Hun brugte normalt for 300 kr. strøm om måneden, men i november måned ringede hun ind til Edison med et problem. Hun havde nemlig modtaget en elregning på 900 kr., hvilket hun ikke kunne forstå, da hun ikke mente, at hun brugte mere strøm, end hun plejede.

Det viste sig dog, at hun havde en gammel elradiator stående i soveværelset, som hun tændte, da det begyndte at blive koldt i oktober måned. Derfor tredoblede hendes forbrug sig på en enkelt måned. Det var en stor stigning i hendes pensionistbudget, så Edison fik hende til at slukke for den gamle radiator og i stedet købe et ekstra tæppe. På den måde sparede hun 600 kr. på sin elregning.

Det kan derfor være en rigtig god ide at skaffe sig af med den gamle elradiator og overveje, om man skal have et andet varmeapperat eller om et ekstra tæppe kan gøre det.

Gamle elspareråd gælder stadig

Selvfølgelig gælder det gode råd om at slukke for lyset stadigvæk. I dag er der dog så mange danskere, der har energisparepærer i deres lamper, at du næsten ikke kan se det på din elregning, om du har lyset slukket eller tændt. Derfor er det også en god ide at skifte til energisparepærer, hvis du ikke allerede har det i dine lamper.

Dette tip kommer fra elselskabet Edison. De leverer udelukkende grøn strøm hjem til dig, hvor end du bor i Danmark. Hvis du vil have flere gode råd til, hvordan du sparer på strømmen, kan du kontakte dem. Du kan læse meget mere om fordelene ved at være kunde ved Edison på deres hjemmeside.