
Butikken er fødeleverandør til byens lokale restauranter, caféer, pizzarier, forsamlingshuse og kiosker. Og alle erhvervsdrivende/selvstændige med et CVR-nummer kan handle hos Dagrofa Foodservice/Cash & Carry i Odense.
Butikken er i øjeblikket ved at blive moderniseret som en del af en national satsning, og de seneste uger har butikschef Jesper Hansen sammen med sit team knoklet i nærmest døgndrift for at komme i mål med ombygningen af butikken på Blækhatten 29 i Odense SØ.
Dagrofa Foodservice, der på landsplan står bag 30 Cash & Carry-butikker, har nemlig iværksat en plan med titlen ’Fremtidens Cash & Carry’. Den indebærer blandet andet, at butikkerne bliver renoveret og fintunet, så det bliver endnu nemmere og inspirerende for kunder at handle i butikkerne.
Blandt de første i hele landet
Butikken i Odense er blandt de første, som Dagrofa Foodservice er begyndt at bygge om i tråd med ’Fremtidens Cash & Carry’.
Det betyder i praksis, at butikken får udskiftet samtlige reolsystemer, flere af butikkens vigtige afdelinger er bliver samlet, kundenavigationen er bliver opgraderet, og butikken får generelt et mere grossistagtigt look efter udenlandsk inspiration.
På imponerende vis er det lykkes at give butikken et helt nyt og meget mere indbydende look uden at holde en eneste lukkedag i processen.
Torsdag den 10. april ’genåbner’ butikken i Odense med et brag af en fejring, som faktisk varer i hele fire dage.
Her ruller butikken den røde løber ud den 10. april og byder på morgenmad, frokost fra foodtrucks, alskens lækre drikkevarer og ikke mindst nogle rigtig skarpe åbningstilbud. Du kan se tilbudsavisen her.
