Skip to main content
29. oktober 2024

danbolig Odense C har droppet avisartikler og sælger nu boliger for millioner på Instagram

I en branche, der traditionelt har været præget af avisannoncer og mund-til-mund markedsføring, har danbolig Odense C valgt at gå nye veje ved at satse stort på Instagram.

Af: danbolig | Foto: danbolig
PRESSEMEDDELELSE

Som den ejendomsmægler med Fyns største Instagram-profil når de dagligt ud til tusindvis af boligsøgende og har lige rundet 2.000 lokale følgere. Deres målrettede brug af videoer genererer hver måned hundredevis af henvendelser fra potentielle købere, hvilket har hjulpet dem til at være en af de mest sælgende ejendomsmæglerbutikker på hele Fyn*.

Indehaver Henrik Pilegaard forklarer:

Vi ser ikke længere denne form for markedsføring som fremtidens boligsalg – det er nutidens boligsalg.

Henrik fremhæver, at kombinationen af aggressiv digital markedsføring og klassiske ejendomsværdier som lokalkendskab og personlig rådgivning har skabt store resultater.

Vi ser det ikke som et alternativ til traditionelt mæglerarbejde, men ser det i stedet som et værktøj, der styrker denne del af vores arbejde.

De har skabt en ny måde at nå potentielle boligkøbere på ved at være der, hvor målgruppen allerede befinder sig – på sociale medier. Her kan man dagligt finde kreative boligpræsentationer med alt fra dronevideo til deres snart ikoniske “hvad kan man få for…” videoer. Det har resulteret i Instagram for mange fynboer nu er det sted, de ser de nyeste boliger og holder sig opdateret om markedet.

danbolig Odense C har også markeret sig som den mest sælgende mægler på flere nøglemarkeder. Med deres fokus på både digital innovation og lokalkendskab dækker de Odense C, Odense NØ, Agedrup og Kerteminde Kommune.

Kontakt: danbolig Odense C, 78 78 90 56 – odensec@danbolig.dk

For yderligere information og interview med Henrik Pilegaard, kontakt venligst danbolig Odense C.

*Data fra Boligsiden.dk 29.10.2024 målt på antallet af salg de seneste 12 måneder.