17. marts 2026

|

Pressemeddelelse

Danskerne udfylder begravelsesønsker tidligere, og ni procent ønsker skoven

Gennemsnitsalderen er faldet syv år siden 2021 på de danskere, der har skrevet deres ønsker for bisættelse eller begravelse ned.

Danskerne udfylder begravelsesønsker tidligere, og ni procent ønsker skoven
Af: Skovbegravelse ApS | Foto: PR

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
De seneste fem år er gennemsnitsalderen dalet fra 62,5 år i 2021 til 55,5 år i 2025 på de danskere, der udfylder dokumentet Min Sidste Vilje hos Brancheforeningen Danske Bedemænd. Det fremgår af brancheforeningens nye opgørelser. Næsten 59 procent af dem, der ønsker at blive kremeret, vil på kirkegården, mens 23 procent ønsker askespredning og 9 procent skovbegravelse. Den stigende interesse mærker man på Margård Skovbegravelsesplads nordvest for Odense.
Hvert år sætter vi flere urner ned i skoven, og samtidig får vi flere reservationer og forhåndserhvervelser af gravsteder. Muligheden for skovbegravelse er blevet mere synlig, siger Dorthe Møller, der driver Margård Skovbegravelsesplads. Statistikken fra Danske Bedemænd giver et indblik i, hvordan fremtiden for begravelser kan komme til at se ud. Vi ser allerede flere, der på forhånd erhverver sig en plads. Samtidig kan der være en del, der blot noterer skovbegravelse som et ønske, tilføjer Dorthe Møller.
Digitalisering er med til at skubbe udvikling
Aldersgruppen på 50+ år står for hovedparten af de oprettede digitale viljer med 67 procent, mens de helt unge på 15-29 og de 30-39-årige står for lige godt 10 procent hver især, og de 40-49-årige for 14 procent.
Vi ser en tendens til, at flere danskere tidligere i livet tager stilling til afsked. Det hænger blandt andet sammen med, at de midaldrende i dag er langt mere digitale og vant til at håndtere vigtige beslutninger online. Her spiller digitale løsninger som Min Sidste Vilje en vigtig rolle, siger Tomas Legarth, der er branchedirektør hos Danske Bedemænd, der i foråret 2021 lancerede www.minsidstevilje.nu. Siden da har næsten 40.000 danskere skrevet deres ønsker for bisættelse eller begravelse ned digitalt.
Event Information