DBU og B1909 inviterer børn til sommerens fodboldoplevelse
Der er fodbold og fællesskab på programmet, når B1909 igen byder velkommen til DBU’s Get2Fodboldskole.
Find fodboldstøvlerne frem, for i uge 32 byder Boldklubben 1909 velkommen til DBU's Get2Fodboldskole.
Fra den 5. til den 7. august kan børn i alderen 5 til 15 år tilmelde sig tre dage fyldt med fodbold, nye venner og fede oplevelser.
For kun 150 kroner får man fodboldtræning med dygtige trænere, et sæt fra Hummel, diplom, drikkedunk og en fodbold fra SELECT.
