Skip to main content
30. oktober 2025

Der er blevet sat solceller op og installeret varmepumper på Nordskovens Friskole

Nordskovens Friskole investerer i bæredygtig energi.

Af: Nordskovens Friskole | Foto: Nordskovens Friskole
PRESSEMEDDELELSE

Fra oliefyr til grøn drift: Nordskovens Friskole har taget et tydeligt skridt mod en grønnere fremtid.

Med solceller på taget og varmepumper i drift har skolen nu udskiftet den gamle olieopvarmning med en løsning, der både sparer energi og skåner miljøet.

For et års tid siden begyndte vi at kigge på at få en bedre energikilde end det gamle oliefyr, der står og brummer i skolens kælder. Det startede med en snak om varmepumper, men bestyrelsen greb lynhurtigt initiativet og tænkte større. Der ligger et stort arbejde bag fra skolens frivillige bestyrelse, men jeg tør godt tale på deres vegne, når jeg siger, at det var besværet værd. Nu kan vi nemlig stolt sige, at Nordskovens Friskole kører på grøn energi!

Sådan lød ordene til forældre og ansatte fra skolelederen på Nordskovens Friskole, Emil W Hansen, i sit seneste nyhedsbrev.

Grøn omstilling

Bestyrelsesmedlem Dan Nørregård fortæller, at det er grøn omstilling, der er årsag til investeringen i det nye anlæg.

Nordskovens Friskole tænker i yderligere grønne tiltag. Der skal laves tilstandsrapport på hele ejendommen med henblik på grønne tiltag og vedligehold af friskolen, der er blandt Danmarks ældste.

Fakta:

Nordskovens Friskole er en skole for børn og unge, der lærer bedst i rolige og forudsigelige rammer. Vi har klasser med få elever, men med mange voksne til at støtte dem. Her er der tid, nærvær og RO TIL AT GRO.

Nordskovens Friskole – en profilskole for specialundervisning.

Læs mere om Nordskovens Friskole på www.nordskovensfriskole.dk.