18. marts 2025

|

Pressemeddelelse

Elever fra Odense er igen repræsenteret i finalen til Unge Forskere

Det har sydet og boblet i landets regioner i løbet af uge 11, hvor semifinalerne i Danmarks største naturvidenskabelige talentkonkurrence, Unge Forskere, fandt sted.

Elever fra Odense er igen repræsenteret i finalen til Unge Forskere
Af: Unge Forskere | Foto: Unge Forskere

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
For nyligt dystede dygtige, idérige og spændte elever fra grundskoler og gymnasier om de eftertragtede pladser til årets nationale Unge Forskere-finale i Århus. Odense Tekniske Gymnasium er traditionelt stærke i den prestigefyldte talentkonkurrence, Unge Forskere, og i år er ingen undtagelse. Odense Tekniske Gymnasium er repræsenteret med seks projekter i år, som er gået videre til den prestigefulde finale i Unge Forskere.
Pastadej og plantepaneler
Idérigdommen var stor blandt de dygtige elever fra Fyn. De unge, der er er gået videre, har stillet op med alt fra ’PastaCups’ - engangskopper lavet af pastadej over ’Uni-Cut’ – bestik til enarmede mennesker til selvvandende plantepaneler – ’Plant-B’.
Følgende elever er gået videre til finalen:
  • Ida Erlangsen, Meryem Ercaliskan og Sebastian S. Høgh fra 2.G kvalificerede sig til finalen med projektet ’Clean Flow’.
De tre elever har undersøgt, hvordan UVC lysfiltrering og andre materialer kan bruges til at rense regnvand i en krisesituation, hvor adgangen til rent drikkevand er begrænset. Fokus har været på at udvikle en effektiv og let tilgængelig løsning, der kan sikre rent drikkevand over længere tid. Fagjuryens motivering for at sende Ida, Meryem og Sebastian i finalen lød bl.a.:
I taler rigtig godt ind i samtiden - inden for de næste 3 år får vi allesammen brug for jeres produkt - så sæt i gang i produktionen.
  • Asbjørn Giese Jørgensen, David Frusciante og Magnus Exaudi Ley-Frantsen gik videre med projektet ’NerdBlocks’.
Asbjørn, David og Magnus vil styrke interessen for STEM i folkeskolen. De har udviklet et blokprogrammeringsplatform til Arduino med et tilhørende engagerende læringsforløb til faget Teknologiforståelse i udskolingen.
  • Fatima Khalil, Mia-Maja Blom og Mathilde Thomsen er kommet i finalen med deres ’PastaCups’.
Fatima, Mia-Maja og Mathilde har opfundet ’PastaCups’, som er et alternativ til engangskopper i pap eller plast. Produktet er lavet af økologisk durummel, olivenolie og vand, og det kan holde varme væsker i ca. to timer.
  • August Terkelsen, Jonas Wihan og Mathias Schou fra 2.G er gået videre med projektet ’Uni-Cut’.
August, Jonas og Mathias vil gøre livet lidt nemmere for mennesker, der mangler en arm. Derfor har de lavet det multifunktionelle bestik Uni-Cut, der kombinerer kniv og gaffel i ét design, så man nemt kan skære og spise mad, med én hånd.
  • Miklas Nielsen, Philip Buse, Noah Vester og Steen Ivar Heide fra 2.G er kommet videre til finalen for Unge Forskere med projektet ’Plant-B’.
Miklas, Phillip og Noah har udviklet plantepaneler, som forbedrer indeklimaet i et rum med højt CO₂-niveau, dårlig luftfugtighed og støj. Panelerne er selvvandende og kan tilpasses med planter, der bidrager til bedre luft, mindre støj og højere trivsel.
  • Anas Hassan, Nadin Abou Chawk Abou Chawk og Rezha Tahiri fra 3.G er videre til finalen med ’Hygiene Step’.
Anas, Nadin og Rezha har udviklet en døråbner med et fodpanel, så man undgår at røre ved dørhåndtaget. Det er oplagt at bruge f.eks. på hospitaler, offentlige toiletter eller lignende, hvor mange mennesker færdes, og hvor det er vigtigt at holde tingene rene og sikre. Fagjuryens motivering lød:
Der arbejdes med en simpel løsning på et samfundsrelevant problem. Der er blevet fremstillet en fuldt funktionsdygtig prototype, som er blevet testet godt. Denne Storm P.-agtige løsning giver en finaleplads til ‘Hygiejne Step’.
  • Maja Lohmann, Asmus Friis og Mustafa Sütcü fra 3.G gik videre med sit projekt ’Tyngdetrøjen’. Maja har designet en tyngdetrøje, som skal hjælpe personer, som oplever angst og stress.
Til finalen er titlen som Årets Unge Forsker 2025 på spil, og der er samlet pengepræmier på over 300.000 kr.
En forskel for fremtiden med STEM
Vi giver motiverede børn og unge, der er med i Unge Forskere, redskaber til at dygtiggøre sig og forstå verden via naturvidenskab. Endnu engang har vi set et meget højt niveau i semifinalerne, og vi håber, at Unge Forskere giver eleverne en forståelse for, at de har handlekompetencer. At de kan være med til at gøre en forskel for vores allesammens fremtid, lyder det fra programleder for Unge Forskere; Astra, Katrine Bruhn Holck
Unge Forskere er arrangeret af Danmarks nationale naturfagscenter Astra, og har H.K.H. Prins Joachim som protektor. Målet er, at alle skal blive så dygtige, som de kan blive - også de mest talentfulde - inden for STEM fagene (Science, Technology, Engineering and Mathematics). Finalen finder sted i Musikhuset i Aarhus den 27.-29. april. Bestik til enarmede mennesker og rensning af regnvand var nogle af de projekter fra Odense, der gik videre til finalen i Unge Forskere. Fotos: Unge Forskere

Galleri

Event Information