Et stigende behov
Antallet af elbiler på vejene fortsætter op, og i november rundede vi i Danmark en halv million elbiler. Det er en udvikling, der kræver en markant og hurtig udbygning af adgangen til lynladere langs vejene. Det fastslår Christopher Mercado, driftsdirektør i energiselskabet DCC Energi, der driver Shell tankstationerne i Danmark.Udbygningen af lynladeinfrastrukturen i Danmark skal op i fart for at holde trit med den kraftige vækst i salget af elbiler. De seneste prognoser, jeg har set, forudser, at vi allerede i 2027 runder en million elbiler indregistreret i Danmark. Det betyder, at vi og de øvrige udbydere af lademuligheder har en opgave foran os i de kommende år, siger han og tilføjer: Vi mærker tydeligt elbilernes fremmarch på de mere end 80 Shell-stationer, der i dag har lynladere. Derfor arbejder vi da også ufortrødent videre med at udbygge vores landsdækkende lynladenetværk. Åbningen af endnu en lynlader til elbilisterne i Odense er et eksempel på, hvordan vi skridt for skridt giver elbilister adgang til nem og lynhurtig ladning både i de store byer og i provinsen.
Flere lynladere på vej i 2026
I løbet af 2026 forventer DCC Energi at nå op på mindst 100 lynladere på Shell-netværket herhjemme. Alene de seneste to år har energiselskabet etableret mere end 40 nye lynladere.Der er et stort behov for særligt lynladning, som vi oplagt kan være med til at imødekomme med vores landsdækkende netværk af tankstationer. Og hvis vi ser på belægningsgraden på vores nuværende lynladere, er det tydeligt, at vores servicestationer og -anlæg er godt placeret langs vejene - også for elbilister, siger Christopher Mercado.Med en ladekapacitet på 150 KW er lynladeren hos Shell Express på Nyborgvej i Odense betydeligt kraftigere end de traditionelle ladestandere, der typiske har en kapacitet på mellem 22 og 50 KW. Det betyder, at en nyere elbil kan lade batteriet fra 20 til 80 procent på ca. 20 minutter. Betaling for lynladning sker på samme måde som ved diesel- og benzinstanderne. Enten med Dankort, kreditkort eller et Shell Mobilitetskort, der også kan benyttes til betaling på ca. 22.000 ladestandere i Danmark og mere end en million ladere i hele Europa.
