
Flagdag i Odense
Odense Kommune inviterer alle veteraner fra Odense Kommune til arrangementet, hvor kommunens borgere kan få lejlighed til at vise deres respekt for det ansvar, de har påtaget sig ved jeres udsendelse til internationale operationer.
Mere end 60.000 mennesker har siden 1948 gjort tjeneste under Dannebrog i verdens brændpunkter. På flagdagen den 5. september takker vi dem for deres indsats for fred og frihed – og for at passe på Danmark.
Dagen omfatter alle, der er eller har været sendt ud fra Forsvaret, Redningsberedskabet, Politiet, Udenrigsministeriet og Sundhedsvæsenet.
Flagdagen for Danmarks udsendte blev besluttet af regeringen i 2009 og blev højtideligholdt første gang samme år.
I 2023 er det således 15. gang flagdagen afholdes.
Læs mere om dagen på Forsvarets hjemmeside.
Er du veteran eller kender en, der er – så kan I tilmelde jer flagdagen senest onsdag den 30. august direkte til e-mail: bokp@odense.dk eller tlf. 29 41 94 04.
Program:
Kl. 18.00: Hjemmeværnets Bassband Syd musicerer på Flakhaven.
kl. 18.05: Parade tager stilling på Flakgaven med faneborg på højre flanke.
Kl. 18.08: Militær fane føres ind til tonerne fra “Fast i nød”.
Kl. 18.11: Velkomst v. repræsentant fra forsvaret på Fyn.
Kl. 18.15: Borgmester Peter Rahbæk Juel holder tale til paraden.
Kl. 18.25: Reception i Festsalen på Odense Rådhus m. tale fra repræsentant fra forsvaret og socialt samvær.
Kl. 19.15: Marchkolonne formes på Flakhaven.
Kl. 19.20: March til Ansgar Anlæg.
Kl. 19.40: Kransenedlægning.
Kl. 19.50: Hjemmeværnets Brassband Syd spiller “Kongernes Konge” – ophold mellem tredje og fjerde vers, hvor fanekommando og faneborg retter og præsenterer.
Kl. 20.00: Grill-hygge i Veteranhjem Odense