
Høstmarked hos Sanderumgaard
Byd efteråret velkommen med en tur til høstmarkedet på Sanderumgaard den 10. september. Her stiller boder op i hele haven med masser af spændende sager.
Den Romantiske Have ved Sanderumgaard bliver samlingssted for et hyggeligt høstmarked søndag den 10. september. Producenter fra nær og fjern stiller op med ved boder og præsenterer deres skønne varer. Der vil være salg af både mad, fødevarer og delikatesser, planter, haveprodukter, kunsthåndværk, brugskunst og gaveartikler.
Derudover vil der være underholdning for de mindste af Teater Gyda og Klovnen JoJo, og i løbet af dagen kan du komme på rundvisning eller køre i hestevogn.
Entréprisen til markedet er 60 kroner ved køb på hjemmesiden og 70 kroner ved køb i indgangen. Du får hermed fri adgang til Den Romantiske Have og hele markedet. Børn under 15 år får gratis entré.