
Julekursus hos Brenderup Højskole
Skal der ske noget anderledes i julen 2023? Eller er du en af gengangerne til jul hos Brenderup Højskole? Så tilmeld dig nu årets julekursus.
Tilbring en jul med masser af fællesskab, hygge, gode arrangementer og højskolestemning, når det er bedst. Hvert år inviterer Brenderup Højskole til julekursus, som forløber over juledagene. Her sørger de for et fyldt program med foredrag og udflugter, sang og musik og naturligvis juleri i lange baner.
Info om årets julekursus bliver løbende opdateret på Brenderup Højskoles hjemmeside, hvor du også kan tilmelde dig. Kurset koster 4995 kroner for overnatning i et dobbeltværelse og 5495 kroner for et enkeltværelse.
Tag også et kig på højskolens øvrige korte kurser.