
Nashville Nights Festival 2023
Igen i år kan du opleve mere end 80 danske og internationale sangskrivere og kunstnere til Nashville Nights Festival.
Odenses forskellige musikscener kommer igen i år på arbejde, når der er Nashville Nights Festival 2023. For tredje år i træk kan sangskriverfestivalen byde gæster velkomne til tre dage fyldt med både nationale og internationale artister.
I år byder festivalen velkommen til mere end 80 artister. Bl.a. skal danske Kira Skov og Poul Krebs samt internationale Aliyah Good og Blue Foley gæste de odenseanske scener i løbet af festivalen.
Noget helt specielt ved festivalen er, at de deltagende kunstnere kommer og præsenterer deres musik i alternative omgivelser, mens man som gæst også får et eksklusivt indkig ind i sangskrivningsprocessen og selve musikbranchen.
Du kan læse mere og købe billet til festivalen her.