
Tag styring over dine egne investeringer!
Vil du blive bedre til at investere og lære nogle af de skjulte tips, som professionelle benytter sig af? Så er dette en begivenhed for dig.
Torsdag d. 23. november inviterer AOF Center Odense til et spændende foredrag, hvor en ekspert guider dig igennem, hvordan du bedst kommer i gang med at investere. Ekspertens navn er Gert Hansen, og med 33 års erfaring med investering må man sige, at han er en ekspert i feltet. Hansen besvarer også en række spørgsmål, som mange ofte har:
– Hvordan kommer du i gang?
– Hvordan sover du godt om natten som investor?
– Hvordan lægger du en strategi, du kan følge?
– Skal man investere, hvad man kan tåle og tabe?
– Kan man undgå at tabe penge?
– Kan investering gøres let, og kan du finde ud af det?
– Hvor meget tid, skal du bruge på det?
– Hvordan bliver du en god/bedre investor?
Udover at besvare spørgsmål, så viser Hansen dig også helt lavpraktisk, hvordan du navigerer rundt i markedet, hvordan du undgår store tab, og hvornår du skal være inde og ude af markedet. Det bliver alt sammen forklaret på en letforståelig måde, så alle kan følge med.
Så hvis du vil komme i gang med, eller blive bedre til at investere, så må du ikke gå glip af denne begivenhed. Du kan læse mere om arrangementet her.
| Annoncørbetalt indhold |