Det er fantastisk at opleve, hvordan foreningsaktive og lokale ildsjæle rundt omkring i landet har skruet op for fællessangen. I Danmark elsker vi at synge, og vi kan se, at fællessang skaber liv, lyst og fællesskab - på tværs af generationer, siger adm. direktør i Nordea-fonden, Henrik Lehmann Andersen – og tilføjer:
Vores sangpulje på 10 mio. kr. har lynhurtigt fået ben at gå på, men vi er slet ikke færdige med at støtte op om fællessangen. Nordea-fonden giver lokale foreninger mulighed for at søge støtte til sangaktiviteter hele året rundt. Så hvis man er foreningsaktiv og har gode idéer til sangaktiviteter, der kan skabe fællesskab og gode liv i lokalsamfundet, skal man ikke holde sig tilbage, fortæller Henrik Lehmann Andersen med henvisning til Nordea-fondens fokusområde ‘Liv i det lokale’, hvor man kan søge op til 200.000 kr. til aktiviteter, der skaber gode liv i lokalområderne.Blandt sangpuljens støttemodtagere er bl.a. folkedansere, rollespilsklubber, spejdergrupper, menighedsråd, beboerforeninger, boligforeninger og vinterbadeklubber m.m. Samlet liste over alle støttemodtagere er tilgængelig her.
