21. august 2025

|

Pressemeddelelse

Fællesskab og minigolf - Putter Team Odense modtager støtte til seniortur

Hos Minigolfklub Putter Team Odense er glæden stor, for klubben har netop modtaget 10.000 kr. fra Forsia Fællesskabspulje – en støtte, der skal bruges til en minigolftur for seniorafdelingen.

Fællesskab og minigolf - Putter Team Odense modtager støtte til seniortur
Af: Forsia Forsikring A/S | Foto: Birte Bruhn

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Putter Team Odense er en minigolfklub for alle, som har interesse for sporten – uanset om man ønsker at spille på hyggeniveau eller udfordre sig selv i turneringer. Klubben favner bredt, både når det gælder alder og erfaring, medlemmer fra 7 år til de mere voksne over 80 år. I seniorafdelingen mødes medlemmerne hver uge til en hyggelig formiddag med et spil minigolf og en kop kaffe. Nu kan de se frem til lidt ekstra forkælelse: En minigolftur til Sønderjylland, takket være støtten fra Forsia Fællesskabspulje.
Jeg blev meget overrasket, da jeg fik besked om, at vores seniorafdeling ville modtage 10.000 kr. i støtte fra Forsia Fællesskabspulje, fortæller Birte Bruhn fra Putter Team Odense med et stort smil. Vi vil gerne gøre lidt ekstra for vores fællesskab, så med støtten kan vi invitere seniorerne på en heldagstur med minigolf og frokost i det sønderjyske. Det bliver bare rigtig hyggeligt.
Forsia Fællesskabspulje samler folk
Hos Forsia Foreningen ses fællesskabet som et fundament for glæde, udvikling og sammenhold. Derfor er Forsia Fællesskabspulje blevet etableret – en pulje som hylder og støtter lokale initiativer, der gør en forskel i lokalsamfundet for børn og voksne. Puljen støtter forskellige formål, for det handler om at skabe plads til alle. Uanset om det er sport, musik, teater eller noget helt andet, så er målet det samme: At flere kan være med, og at fællesskaber vokser. Mere end 200 fællesskaber over hele landet har allerede fået støtte fra puljen - men de er langt fra færdige. Kunder hos Forsia Forsikring (som automatisk er medlem af Forsia Foreningen) kan stadig søge om op til 10.000 kr. i støtte, og modtagerne vil løbende blive udvalgt.
  • Send din ansøgning her.
  • Se på Danmarkskortet, hvem der allerede har fået støtte – og bliv inspireret.
Event Information