Skip to main content
23. februar 2026

Fem nye desserter på menuen hos Den Gamle Kro

Den Gamle Kro i Odense præsenterer fem nye desserter, hvor klassiske smage møder moderne finesse.

Af: Andreas Hjort | Foto: Den Gamle Kro

Den Gamle Kro i Odense udvider nu dessertkortet med fem nye fristelser, skabt med fokus på smag, finesse og håndværk. De nye desserter forener traditionelle elementer med moderne detaljer og skal give gæsterne en god afslutning på middagen.

Blandt nyhederne er en citrontærte med hjemmelavet, blød lemoncurd på en bund af mazarin og mørdej med sprød kransekagekant.

Derudover byder menuen på hvid chokoladeis med marinerede kirsebær fra Selleberg, serveret med høvlet hvid chokolade og kirsebær coulis.

Klassiske smage i nye fortolkninger

Også camembert frit har fundet vej til dessertkortet. Den sprøde ost serveres med solbærmarmelade smagt til med rom og ristet focacciabrød. Vil man have noget vegansk, så tilbyder kroen en vegansk mandeltærte med vegansk vaniljeis og friske bær.

Endelig rummer kortet et fragilité tårn med hvid moccacreme, hindbær coulis og friske bær.

Den Gamle Kro, der officielt kan dateres tilbage til 1683, har gennem tiden gennemgået flere forandringer. I dag er stedet en restaurant, der hylder det danske og klassiske køkken, samtidig med at retterne får et nutidigt præg. De nye desserter er endnu et skridt i den retning.

Herunder kan du se et galleri af kroens nye desserter.