Skip to main content
17. oktober 2024

Fernisering af ny udstilling hos Gallerie Rasmus med Linda Horn, Maise Corral og Lone Osmann

Kom til fernisering i Gallerie Rasmus den 25. oktober og oplev værker af Linda Horn, Maise Corral og Lone Osmann. Udstillingen kan ses i galleriet fra den 25. oktober til den 23. november.

Af: Andreas Hjort | Foto: Gallerie Rasmus

Gallerie Rasmus inviterer til fernisering af en ny udstilling fredag den 25. oktober fra kl. 16.00 til 18.00. Her kan du opleve tre kunstnere: Linda Horn, Maise Corral og Lone Osmann.

Linda Horn, kendt for sine tegninger, præsenterer en helt ny serie, der udforsker det fiktive menneskes forskellige former for transformation mellem lys og mørke.

Den catalanske kunster Maise Corral leger med lyset i sine malerier og skaber gådefulde og intime miljøer, der skaber en fortælling, der rækker ud over maleriet.

Lone Osmann, der har arbejdet med skulpturer i mange år, udstiller sine bonzeskulpturer, som primært er mænd, kvinder og børn. Osmann har lært teknikkerne bag bronzestøbning hos billedhuggeren Keld Moseholm og formår at bringe nærhed og naturlighed frem i sine værker.

Efter ferniseringen, der finder sted på Ny Vestergade 9 i Odense, er der mulighed for at deltage i en efterfernisering kl. 18.30. Tilmelding og betaling sker i galleriet. Alle er velkomne.