30. jan, 2023

Finansielle forudsigelser for 2023

Flader inflationskurven ud? Er det tid til at investere i aktier eller obligationsopkøb? Spørgsmålene og usikkerhederne har været mange siden kalenderen skiftede til 2023, og man vinkede farvel til et mildest talt usædvanligt, usikkert og foruroligende 2022. Der er ingen, der har svarene på disse spørgsmål, men alligevel er det muligt at komme med nogle kvalificerede bud på, hvad 2023 vil bringe. Og BDO Odenses eksperter stiller sig gerne til rådighed i denne forbindelse.

I 2022 oplevede vi kollektivt en inflation, der ikke har været set værre i mere end 50 år. Læg dertil efterdønningerne af Coronakrisen og et Europa i intern krig, og du har opskriften på økonomisk og politisk ustabilitet. Med andre ord var 2022 et helt igennem specielt år, hvilket også har kunne mærkes på både aktie- og obligationsmarkedet. Men nu hvor vi har lagt 2022 bag os, hvad kan vi så forvente os af nye udviklinger på dette område i 2023? Det er umuligt at forudsige fuldstændigt, men det er muligt at komme med nogle kvalificerede bud.

Udfordringer, men lys i horisonten

Med indgangen til 2023 er chokeffekten så småt begyndt at lægge sig, og der kan også anes lys ude i horisonten. Energipriserne lader umiddelbart til at være på retræte, hjulpet på vej af en forholdsvis mild vinter og alternative forsyningskilder. Inflationen ser ud til at være på vej i samme retning, mens økonomiske nøgletal og forsinkede reaktioner fra visse markeder dog stadig er forventeligt.

Én ting vi dog skal vænne os til i 2023, er både at betale og modtage rente igen. Det koster at låne penge, men til gengæld kan du nu også få en klækkelig forretning ud af din opsparing. Samtidig har visse brancher såsom ejendomsmarkedet og kapitalfonde dog ikke tilpasset sig det nye og højere renteniveau endnu. De skal have tid til at tilpasse sig, og kan derfor gå et svært år i møde.

Retter man i stedet blikket mod aktiemarkedet ligger det på et historisk mellemniveau, og er endnu ikke blevet rigtigt billigt. Markedet er generelt faldet, men som altid har nogle aktiver været hårdere ramt end andre. Som investor skal du dermed være varsom med dine investeringer. I forlængelse af dette, så er obligationer efter en længere periode begyndt at blive et attraktivt alternativ og vil overordnet set give pæne afkast i 2023.

Vi er endnu kun lige trådt ind i 2023, og dermed har vi også stadig til gode at se, hvordan økonomien præcist udfolder sig. I denne forbindelse har det selvfølgelig også stor betydning, hvordan konflikten i Ukraine og de generelle klimaudfordringer udvikler sig.

BDO klar med rådgivning om det økonomiske marked

Har du spørgsmål eller brug for hjælp i forbindelse med de finansielle forudsigelser, så stiller BDO eksperter til rådighed indenfor en lang række områder. BDO er et statsautoriseret revisions- og aktieselskab med stor ekspertise og specialviden indenfor det økonomiske marked.

Hvis du er interesseret i mere information angående finansielle forudsigelser og aktie- og obligationsmarkedet for 2023, så er denne video en lettilgængelig og informativ indgangsvinkel til emnerne:

Del denne side