
December byder på mange spændende kulturtilbud. Midt i juletravlheden kan det dog være en udfordring at få øje på alle de spændende aktiviteter.
Kulturguiden Gogo har derfor samlet en guide med otte unikke oplevelser du kan kaste dig over i juletiden. Fra familiekoncerter og teaterforestillinger til kreative værksteder og julemarkeder – her er din guide til en hyggelig og kulturrig december i Odense.
Advents- og julematine i Odense Domkirke
20. December kl. 15 – Klingenberg 18, 5000 Odense C
Kom i julestemning når domkirkens organister spiller advents- og julemusik fra kirkens orgler og klokkespil i domkirken.
Gratis Julekoncert med James Sampson i Storms Pakhus
21. december kl. 20.00 – Lerchesgade 4, 5000 Odense C
Kom i stemning med julekoncert når James Sampson synger julen ind i Pakhuset med sin juleturné.
Vikingernes Jól
21. og 22. december kl. 10.00-16.00 – Store Klaus 30, 5270 Odense N
Kom og hør hvordan vores julefejring tager afsæt i historiske traditioner, og hør spændende historier om hvordan vikingerne fejrede vintersolhvervet. Rundturen byder både på oplæg, historiefortælling og familieaktiviteter.
Lav dit eget Julekort eller Gaveæske
22. december kl. 20.00 – Lerchesgade 4, 5000 Odense C
Kom på juleværksted og få styr på den sidste gaveindpakning og julekort på juleværksted i Pakhuset. Juleværkstedet er gratis, og pakhuset stiller alle de kreative materialer til rådighed, så du kan koncentrere dig om at få lavet fine julekort eller en gaveæske.
Nøddeknækkeren i BalletBio
22. December kl. 10.00 – Østre Stationsvej 27, 5000 Odense C.
I juletiden er Nøddeknækkeren en klassiker for mange. Se den smukke ballet, når Nordisk Film viser forestillingen til BalletBio i juledagene.
Juleåbent på Danmarks Jernbanemuseum
24. December kl. 9.00-13.00 – Dannebrogsgade 24, 5000 Odense C
Gør den lange ventetid sjovere når Jernbanemuseet holder juleåbent på juleaftensdag. Udforsk museet og oplev julesjoven blandt de store lokomotiver eller en tur i det populære minitog.