Skip to main content
26. januar 2023

Fjernvarme Fyn søger en administrativ medarbejder

Er du struktureret, selvstændig og positiv? Vil du arbejde med opfølgning, måling og rapportering? Så se her!

Er du struktureret, selvstændig og positiv? Vil du arbejde med opfølgning, måling og rapportering? Og kan du se dig selv hos en virksomhed, som allerede er langt med den grønne omstilling?

Så er det måske dig, der er Fjernvarme Fyns nye administrative medarbejder.

Om jobbet

Du bliver en vigtig del af virksomhedens vedligeholdelsesafdeling. Og du får en bred vifte af opgaver, som handler om støtte til især deres vedligeholdelsesteknikere og til både ledelse og drift.

Du vil særligt komme til at arbejde med:

  • Daglig og månedlig opfølgning og rapportering på miljødata
  • Planlægning af, og opfølgning på, miljø- og præstationsmålinger
  • Opfølgning og rapportering på emissioner
  • Oprettelse af indkøbsordrer for vedligeholdelsesteknikere
  • Opfølgning på timeforbrug ved afstemning af fakturaer
  • Håndtering af fakturaer

Derudover vil der være forskellige opgaver med præsentationer, instruktioner, referater med videre. Og du får en bred kontaktflade både internt og eksternt.

Lidt om dig

Din uddannelse er ikke afgørende. Men måske har du høstet gode og relevante erfaringer fra lignende administrative stillinger.

Det er en fordel, hvis du har en vis teknisk forståelse og/eller har lysten til at sætte dig ind i tekniske emner.

Du trives med rutineprægede opgaver og kan bevare overblikket og prioritere dine opgaver på egen hånd.

Samtidig er du opsøgende af natur. Det gælder både i forhold til dine kolleger og i forhold til at indhente information og viden om den tekniske del.

Sidst men ikke mindst kan du arbejde både selvstændigt og sammen med andre, da stillingen rummer begge dele.

Som person er du positiv og imødekommende.

Fjernvarme Fyn tilbyder

De tilbyder til gengæld et spændende job i en mangfoldig virksomhed med plads til forskellighed.

Du får en hverdag i et godt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone. Samtidig bliver du en del af en afdeling, som er kendetegnet ved samarbejde og godt kollegaskab.

Hos Fjernvarme Fyn er der gode muligheder for uddannelse og for faglig opkvalificering. Og du får adgang til attraktive goder som kantineordning, sundhedsforsikring og mulighed for at deltage i et bredt udvalg af sociale aktivitetsklubber.

Ansættelsen er på fuld tid.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vedligeholdelseschef Søren Moltrup på adressen smr@fjernvarmefyn.dk eller på telefon 27 87 54 48.

Ansøgningen

Er du blandt dem, de søger? Så send en motiveret ansøgning, hvor du reflekterer over stillingen og fortæller, hvorfor netop du er deres nye administrative medarbejder.

Du søger stillingen ved at trykke på knappen ”Ansøg online her”. Her skal du vedhæfte ansøgning og CV samt eventuelle uddannelsesbeviser og referencer.

Der er ansøgningsfrist mandag den 20. februar klokken 12.00.

Fjernvarme Fyn A/S er et selskab ejet af Odense og Nordfyns Kommune. Virksomheden har mere end 300 ansatte og er en af Europas største varmeforsyninger. Vi dækker cirka 97 % af varmebehovet i Odense og Otterup svarende til mere end 90.000 boligenheder. Yderligere oplysninger om Fjernvarme Fyn kan findes på www.fjernvarmefyn.dk.

Vedligeholdelseschef Søren Moltrup
Mail: smr@fjernvarmefyn.dk
Tlf.: 27 87 54 48

Ansøg stillingen online her

Havnegade 120
5000 Odense C

FIND FJERNVARME FYN PÅ FACEBOOK