Skip to main content
27. oktober 2022

Fjernvarme Fyn søger tekniker til opmåling af fjernvarmeledninger

Vil du være med til den vigtige opgave at udbrede fjernvarmen? Kan du lave GPS-opmåling og ledningsregistrering? Og har du en relevant uddannelse?

Vil du være med til den vigtige opgave at udbrede fjernvarmen? Kan du lave GPS-opmåling og ledningsregistrering? Og har du en relevant uddannelse? Så er det måske dig, vi har brug for som vores nye tekniker til opmåling af fjernvarmeledninger.

Fjernvarme Fyn har et af landets største fjernvarmenet, som løbende fornyes og udvides. I øjeblikket arbejder vi på højtryk med udvidelser til byer omkring Odense, som i dag har naturgas. Og derfor har vi brug for flere kræfter til opmåling af ledningsanlæg.

Om jobbet

Dine primære arbejdsopgaver bliver GPS-opmåling af fjernvarmeledninger og ledningsregistrering i GIS samt afsætning af eksisterende og planlagte ledningsanlæg.

Du bliver en del af vores afdeling, som er ansvarlig for projektering af ledningsanlæg og for dokumentation af alle anlæg i både varmeproduktion og -distribution. 

Fjernvarme Fyn dækker hele værdikæden fra produktion til distribution af fjernvarme samt egne projekt-, udviklings- og driftsafdelinger. Foruden dine kolleger i projektafdelingen skal du derfor også arbejde tæt sammen med vores anlægsafdeling, der både i forberedelses- og udførelsesfasen har kontakten med vores kunder, og som fører tilsyn med de eksterne entreprenører. 

Vi forventer

Du har en uddannelse som kort- og landmålingstekniker, byggetekniker, teknisk designer eller lignende.

Opmålingsarbejdet skal planlægges og koordineres med vores anlægsafdeling og med eksterne entreprenører. Derfor skal du også have gode samarbejdsevner og være fleksibel i forhold til planlægning af dit arbejde.

Vi tilbyder

Vi tilbyder en udfordrende og udviklende hverdag i en virksomhed, som er præget af stor faglighed og af en høj grad af frihed under ansvar. Fjernvarme Fyn står i centrum af samfundets omstilling mod en bæredygtig fremtid. Og du får både selvbestemmelse samt masser af mulighed for faglig og personlig udvikling.

Vi lægger vægt på et positivt og godt arbejdsmiljø med en høj fleksibilitet. Og du får adgang til attraktive goder som kantineordning og sundhedsforsikring samt til en række sociale aktivitetsklubber hos Fjernvarme Fyn.

Din base vil være lyse og moderne omgivelser i vores hovedkontor på Havnegade, Odense.

Løn i forhold til kvalifikationer.

Vi hører gerne fra dig 

Vi glæder os til at modtage din motiverede ansøgning med CV og relevante bilag.
Du ansøger online her.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte plan & projektchef – anlæg, Peer Andersen, på telefon 30 62 79 71 eller på E-mail pa@fjernvarmefyn.dk.

Sidste frist for ansøgninger er den 20. november 2022

Samtaler forventes afholdt i uge 47.

Peer Andersen

tlf. 30 62 79 71 eller

mail pa@fjernvarmefyn.dk

Søg stillingen online her

Havnegade 120

5000 Odense C

FIND FJERNVARME FYN PÅ FACEBOOK