12. dec, 2022

Fjernvarme Fyn søger teknisk rådgiver til fjernvarme og kundekontakt

Fjernvarme er hot! Og Fjernvarme Fyn har lagt en ambitiøs plan om at få den billige og miljøvenlige fjernvarme ud til så mange nye kunder som muligt.

Og nu har de brug for dig. Dig som elsker kundekontakt og følelsen af at yde god service. Dig som har en VVS- eller byggeteknisk baggrund. Og dig, som vil være teknisk rådgiver i en virksomhed, hvor der er fuld fart på den grønne omstilling.

Dine opgaver
Du får en alsidig hverdag og bliver en vigtig del af deres kundecenter, hvor dine primære opgaver er:

– Daglig dialog med både privatkunder, installatører og bygningsejere
– At sikre en god fremdrift i de daglige besøg
– Tilsyn af nye målerinstallationer; herunder teknisk tilsyn og plombering af disse
– Tilsyn på både større og mindre installationer
– Kunderådgivning – både telefonisk og personligt

Om dig
Du har en VVS-baggrund eller byggeteknisk baggrund med solid VVS-erfaring.

Det er et plus, men ikke et krav, hvis du har erfaring med opmåling og afsætning af ledninger i jord.

Som person er du udadvendt og har et naturligt service-gen. Du holder af kundekontakt og sætter en ære i at hjælpe kunden bedst muligt. Omvendt er du også i stand til at finde en fornuftig balance og kan vurdere, hvornår en samtale skal afsluttes.

Endelig er du god til at strukturere din egen tid og til at planlægge kundebesøg. Og du møder andre mennesker, uanset social og etnisk baggrund, med både åbenhed og ordentlighed.

De tilbyder
Du kan glæde dig til at blive en del af en virksomhed, som står i centrum af samfundets omstilling mod en bæredygtig fremtid.

Her vil du få en spændende hverdag, en høj grad af selvbestemmelse, frihed under ansvar og masser af muligheder for både faglig og personlig udvikling.

Din base vil være i deres moderne og lyse hovedkontor på Havnegade i Odense. Og de tilbyder blandt andet lækker kantineordning, sundhedsforsikring og motionsrum.

Ansættelsen sker på individuel kontrakt og er på fuld tid.

De glæder sig til at høre fra dig!
Er det dig de søger? Så send dem en motiveret ansøgning sammen med CV og relevante bilag. 

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kundecenterchef Jesper Schmidt Kruse på telefon 61 16 09 93 eller på e-mail jsk@fjernvarmefyn.dk.

Send dem gerne din ansøgning allerede i dag og senest d. 1. januar 2023.

De forventer at holde samtaler i uge 2 i 2023.

w

Kontakt

Jesper Schmidt Kruse på telefon 61 16 09 93
eller på e-mail jsk@fjernvarmefyn.dk

Adresse

Havnegade 120
5000 Odense C

FIND FJERNVARME FYN PÅ FACEBOOK

Del denne side