Vi ser desværre stadig disse sager, hvor kriminelle ringer til ældre og udgiver sig for at være fra banken. De overbeviser de ældre om, at deres konti er ved at blive tømt og at det er nødvendigt at afhente deres kort og værdier. De ældre bliver så opsøgt på bopælen af et falsk bankbud. Heldigvis oplever vi også, at mange er gode til at afvise de falske bankbude og anmelder sagerne hurtigt til os, så vi kan rykke ud og anholde de formastelige.
Gode råd fra politiet:
- Du skal i udgangspunktet aldrig udlevere dit betalingskort, pinkode eller MitID til nogen
- Hverken banker eller politi beder om at få kort eller pinkode udleveret
- Smæk røret på og døren i, hvis nogen vil have udleveret kort eller koder
- Kontakt din egen bank/ bankrådgiver eller et betroet familiemedlem, hvis du er i tvivl
- Mistænker du, at du eller en pårørende er blevet svindlet eller snydt, så kontakt politiet på 114
- Ring til dit teleselskab og få oprettet "Udeladt nummer", så kan det ikke søges frem på Krak mm.
