
Den folkekære komiker og hele Danmarks Stokkefar, Nikolaj Stokholm, er klar med sit fjerde og – ifølge ham selv – sjoveste onemanshow til dato: Nikolaj Stokholm feat. Stokkefar.
I efteråret 2026 kan publikum i Odense glæde sig til hele to shows i ODEON, hvor Stokholm med vanlig energi, skæv selvironi og uforudsigelig humor vil forsøge at give os alle vores livs sjoveste aften.
Showdato i Odense:
Odeon, Odense – fredag d. 25. september 2026
(to shows: kl. 18.30 og kl. 21.00)
Hans fjerde show
Med sine tre tidligere shows har Nikolaj Stokholm cementeret sin position som en af Danmarks mest populære komikere. Det seneste onemanshow solgte imponerende 120.000 billetter, og med Nikolaj Stokholm feat. Stokkefar lover han endnu en gang at skrue op for det skæve, det skøre og det hjertevarme.
– Fyn skal være med, når det virkelig sjove sker
Hos Live Culture, der står bag de fynske shows, er der stor begejstring over igen at kunne præsentere én af landets største komikere i Odense:
Vi har igen store ambitioner for både comedy og musikken, når vi kigger frem mod 2026. Det her er en klar manifestation af, at Fyn skal være med, når det virkelig sjove sker – og vi glæder os til fire fuldstændig fantastiske shows med Stokholm på scenen. Allerede nu arbejder vi også på at sikre stærke comedy-navne til 2027, udtaler Henrik Frisch, kommerciel direktør i Live Culture.
Udover Nikolaj Stokholm, er Mark le Fêvre med showet Det fejler ik’ en skid også allerede på programmet i 2026. Det tegner til, at lattermusklerne kommer til at få kamp til stregen på Fyn i 2026.
Billetsalget til alle fire shows er startet – og én ting er sikkert: Der bliver rift om pladserne, når hele Danmarks Stokkefar endnu engang indtager scenen.
Find billetterne på Liveculture.dk