På bare ti år er antallet af unge under 40 år på førtidspension steget markant i Danmark. I 2025 satte udviklingen rekord med 40.617 borgere på førtidspension (kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering).
Martin Degn Larsen fra Odense er én af de mange unge danskere, der er på førtidspension. Han lever med paranoid skizofreni, og hans symptomer forværres når han bliver stresset eller presset, hvilket betyder, at han ikke kan have et job. Martin har været førtidspensionist siden marts 2022 og oplevede at hans symptomer blev mildere, da han stoppede med at arbejde:
Den dag, jeg kom på førtidspension, begyndte jeg at få færre psykotiske symptomer på min paranoide skizofreni. Den ro, det giver at få en førtidspension, og især den permanente i mit tilfælde, gør, at jeg har mulighed for at leve det her stille og rolige liv med værdighed, fortæller han.
Med den nuværende beskæftigelseslov betyder Martins førtidspension, at han i princippet er sat uden for arbejdsmarked indtil han skal på folkepension, også selvom han får det bedre, da hans pension er permanent og derfor ikke ligger op til at blive revurderet.
Økonomiske og menneskelige konsekvenser
De mange unge på førtidspension giver store økonomiske udgifter for landets kommuner, og i 2025 forventer det offentlige at bruge 57 milliarder kroner på førtidspension på tværs af alle aldersgrupper (kilde: Finansministeriet).
Den negative udvikling er en stor økonomisk udfordring for samfundet, men den kan også have store menneskelige konsekvenser, fordi unge på førtidspension overlades til sig selv med et langt liv foran sig uden aktiv deltagelse i arbejdslivet og samfundet.
Et af forslagene til, hvordan man mindsker antallet af unge under 40 år på førtidspension, går ud på, at kommunerne hver femte år revurderer borgerens arbejdsevne, for at se om der er mulighed for, at borgeren kan komme i arbejde.
I dag er førtidspension som udgangspunkt en varig ydelse, der kun i særlige tilfælde kan revurderes, hvis man har en forventning om, at borgeren får det bedre. For eksempel hvis en borger venter på at få doneret et organ.
Et af argumenterne for at indføre førtidspension med revision handler om, at der kan ske en positiv udvikling i borgernes sygdomme, der kan betyde, at de igen får mulighed for at arbejde. Men hvem drager størst fordel af forslaget?
Reform åbner for ny tilgang
For en lang række af de unge, der er på førtidspension, skal årsagen findes i psykiske lidelser, ligesom i Martins tilfælde. I 2022 fik 3 ud af 4 borgere tilkendt førtidspension som følge af en psykisk lidelse (kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering).
Selv har Martin ingen forhåbninger om at komme ind på arbejdsmarkedet, selvom han gerne ville kunne arbejde. For ham handler det ikke om lyst, men om, hvad der er muligt med hans sygdom. Derfor er han ikke overbevist om at førtidspension med revision er måden at håndtere udviklingen på:
Jeg kan godt være bange for, at det mere handler om, at færre skal på førtidspension, end at folk så får mulighed for at kunne leve et værdigt liv med de sygdomme, de har, forklarer han.
Som led i den nye beskæftigelsesreform, der træder i kraft i 2026, får kommunerne større frihed til selv at organisere beskæftigelsesindsatsen, og det skaber samtidig nye muligheder for at gentænke førtidspensionen.
Når unge parkeres på førtidspension, betaler både samfundet og mennesket prisen. Men hvad kan vi gøre anderledes?
Det debatterer Jens-Kristian Lütken, beskæftigelses- og integrationsborgmester i København, og Søren Dinesen, administrerende direktør i Carelink Gruppen i første afsnit af den nye sæson af Velfærd i virkeligheden med Poul Madsen. Podcasten er lavet af Carelink Gruppen.
